Altså, hvis ni ud af ti influencere er enige, så er det research nok til mig!
… Naaah!

Jeg er ret optaget af, at folk dokumenterer deres påstande, så selvfølgelig vil jeg også gøre, hvad jeg kan for at dokumentere mine. Jeg er ikke selv videnskabsmand, så jeg står helst på ryggen af folk, der er det. Jeg benytter mig af det, jeg forstår som grundlæggende troværdige kilder i min research.

Følg med og kommenter på FACEBOOK

Brug af AI

Da kunstig intelligens efterhånden gennemsyrer alt og rent faktisk også har udviklet sig til et godt og praktisk arbejdsredskab, så har jeg selvfølgelig også taget det i anvendelse på de mere faktabaserede dele af BulletproofGranddad.dk, som for eksempel KosttilskudsLEX.

Og det kan du selvfølgelig også selv gøre, men jeg vil godt gøre opmærksom på, at det har taget mig et utal af forsøg at udvikle en prompt på lige godt og vel 1700 ord for at sikre troværdige resultater.

Prompten til KosttilskudsLEX indeholder blandt andet følgende kriterier:

• En filtrering af det anvendte kildemateriale ved hjælp af en liste af troværdige publikationer og videnskabelige databaser.
• En frasortering af kilder med særinteresser som for eksempel influencere, producenter, AI-genererede artikler og lobbyorganisationer.
• En rangering af relevante studier efter videnskabelig værdi med “Systematiske reviews og meta-analyser (peer-reviewed)” som de bedst funderede undersøgelser og “Anekdotisk viden” som den absolutte bundskraber.
• En gennemgang af de mest udbredte påstande om et bestemt kosttilskud og…
• En vurdering af de enkelte påstandes videnskabelige validitet som “velunderbygget”, “lovende, men kræver yderligere forskning” og endelig “helt uden videnskabeligt grundlag”.

Tjek inden publikation

Selvfølgelig læser jeg også hele artiklen igennem og retter den til efter min personlige smag. Jeg tjekker blandt andet, at de brugte kilder overhovedet eksisterer efter skandalen med den amerikanske sundhedsminister RFK jr’s brug af fiktive kilder.

Og så beder jeg endelig en anden AI tjekke det hele artiklen igennem for faktuelle fejl, inden jeg publicerer den.

Troværdige kilder

Jeg har ret stor tillid til danske myndigheder og institutioners troværdighed, så det første sted jeg slår op for at få et overblik er som regel:

• Frida Fooddata – DTU’s offentlige fødevaredatabase
• Fødevarestyrelsen
• Fødevarestyrelsens kosttilskudsregister
• LEX – Danmarks Nationalleksikon
• Patienthåndbogen under Sundhed.dk
• Statens Serum Institut – SSI

Jeg ligger ikke fuldstændig under for myndighedernes holdninger, da de ikke altid er præget af ren videnskab, men også af politik. Som for eksempel kostrådene, der nu skal være klimabevidste. Det gør dem ikke nødvendigvis forkerte, men skaber tvivl om hvorvidt de reelt handler om vores sundhed.

Men når Fødevarestyrelsen for eksempel gør opmærksom på, at kosttilskuddet ashwagandha er ulovligt at sælge i Danmark, så bruger jeg ikke tid på det, før der kommer en ændring i den officielle holdning.

Kildehenvisninger i artikler

Hvis du overhovedet er typen, der trykker på kildehenvisninger, vil du opdage, at de mestendels fører til artikler i online magasiner, encyklopædier og artikelsamlinger. Der er sjældent henvisninger direkte til videnskabelige studier.

Det er fordi, jeg selv starter med at læse artikler, fordi artikler simpelthen er nemmere tilgængelige, altså både at komme til og til at forstå, end videnskabelige studier. Men de troværdige tidsskrifter henviser altid til deres kilder, så man kan gå dem efter i sømmene. Og på den måde kan jeg altid tjekke det grundlag artiklen er skrevet på, specielt hvis artiklen kommer med nye og sensationelle påstande.

Du vil nok hurtigt bemærke, at der i mine skriverier sjældent optræder nye og sensationelle påstande. Sådan er virkeligheden bare – lidt leverpostejsagtig.

Videnskabelige studier

Man kan finde videnskabelige studier, der understøtter snart sagt enhver sensationel sundhedspåstand. Så mere saglige er videnskabelige undersøgelser så heller ikke…

Altså med mindre man gør sig den anstrengelse at læse mere end den første overskrift på sociale medier. Som regel er studierne gode nok. Det er bare ikke sikkert, at de siger det, som slås stort op i medierne. Så når jeg tager stilling til en ny sensationel påstand ud fra et nyligt studie, så prøver jeg tage stilling til påstanden ud fra den følgende tjekliste:

1. Er påstanden overhovedet en del af studiets titel?
2. Er påstanden overhovedet en del af studiets officielle konklusion?

Hvis ingen af delene er tilfældet, så er det nok slet ikke det, studiet har handlet om, men bare noget, som nogen med en dagsorden, gerne vil læse ind i det.

Hvis påstanden rent faktisk er en reel del af studiet, så har jeg følgende tjekliste:

1. Er det et selvstændigt studie eller sponsoreret af interessenter?
2. Er det et bredt studie med mange deltagere?
3. Er det et langvarigt eller et kortvarigt studie?
4. Er studiet baseret på spørgeskemaer eller forsøg?
5. Er der korrigeret for kendte faktorer, der kan influere på udfaldet.

Og så er der altså også gode kræfter på nettet, som gør deres bedste for at dissekere nye studier på en forståeligt måde for os lægmænd uden nogen tydelig personlig agenda udover ægte interesse for emnet og for at udvide vores horisont:

• MD. PhD. Gil Carvalho: Nutrition made simple

MEN… DE FLESTE STUDIER ER GEMT BAG EN BETALINGSMUR

Jep. Det kan være et problem, hvis du gerne vil kigge på originale studier fra både Danmark og udland. Men heldigvis er der løsninger. I Danmark er vi så heldige at have et offentligt bibliotekssystem, som giver os adgang til rigtig meget, også udenlandsk litteratur og artikler. Videnskabelige studier er sjældent tilgængelige på de almindelige kommunebiblioteker, men du kan få adgang til at læse de fleste via vores offentligt tilgængelige universitetsbiblioteker. MEN… lad nu være med bare at doom scrolle studier bare for at se, om der er noget interessant. Det koster bibliotekerne penge, hver gang du åbner et studie.

Dette indlæg vil løbende blive redigeret og udvidet i takt med, at jeg finder flere troværdige ressourcer eller nye oplysninger, der devaluerer tidligere kilder.

KOSTTILSKUD og KosttilskudsLEX

---

Kommentarer, spørgsmål eller relevant viden, du gerne vil dele?
Lad os få en snak på BulletproofGranddads facebookside.