.. og gør op med dine svagheder
Inden vi kommer for godt i gang med alt det sjove og spændende, så skal vi lige lave en kedelig – MEN NØDVENDIG – øvelse og erkende vores svagheder. Eller måske er det bedre at kalde det svage punkter.
De punkter, hvor vi enten allerede er gået i stykker, eller hvor vi er i størst fare for at få skader, når vi træder på speederen. Hele projektet risikerer jo at falde fra hinanden, inden det er begyndt, hvis skader eller dårlige vaner kommer i vejen allerede fra starten.
Så se at få slæbt den alt for tunge røv ud foran spejlet og tag et dybt kig ind i de blodskudte øjne, lige der mellem mangel på søvn poserne og de alt for tunge øjenlåg. Nemlig. Lige der.
Nu er det nemlig tid til at være ærlig. Helt ærlig.
Tid til at være ærlig omkring dine svage punkter
Det kan godt være sværere, end det lyder. For sagen er den, at livet lærer os at stikke små hvide løgne i tide og utide – specielt når det gælder, hvordan vi har det. Folk spørger, hvordan vi har det, og næsten per refleks svarer vi: “Godt, tak. Og hvad med dig?” Sådan et typisk ikke-svar. Og hvis endelig vores ven går os lidt på klingen, så kom jeg da også for sent i seng i går aftes, det sker jo, ha ha! Eller foden? Ja, jeg vrikkede lige om på den. Ikke noget at snakke om.
Ja, jeg ved godt, at der findes mennesker, som næsten ikke kan lade være med at snakke om deres dårligdom. Men forhåbentlig er du ikke nået det stadie endnu. For det er som oftest de, der ikke for alvor har tænkt sig at gøre noget ved problemerne, der snakker sådan.
Sagen er den, at vi mænd har en uheldig tendens til at opretholde facaden for enhver pris.
Det er nok noget evolutionært, noget med ikke at vise svaghed, hvilket sikkert var smadderpraktisk, dengang vi slog hinanden med køller oven i hovedet hele dagen. Og det giver sikkert også mening blandt yngre mennesker i dag, der lever deres hverdag i et skarpt konkurrencemiljø, men…
Det har den uheldige sideeffekt, at vi vænner os til at feje vores dårligdomme og svage punkter ind under gulvtæppet, også når de begynder at blive alvorlige. Vi vænner os til at tænke, at det nok er gået over i morgen – også selvom det nu har varet i to år.
Så en ting er, hvad vi fortæller omverdenen. Mere uheldigt er, hvad vi fortæller os selv.
Så sænk paraderne og ryst de forkrampede skuldre. Blink et par gange med øjnene og tag en dyb indånding. Nu skal der mærkes efter.
Hvor knirker det?
Vi starter med det nemme. Det vi mærker hver dag, men ignorerer, for “vi skal jo bare lige igang”.
Oversigt nedefra og op:
Det er her, hvor jeg selv mærker noget hver dag. Specielt, hvis jeg har belastet mig selv dagen før – og jeg sagde ikke engang overbelastet.
Bemærk, at det alt sammen er noget, jeg har gjort noget ved, så det giver faktisk mening at læse videre.
I kapitlet om træning kommer jeg til at fortælle om, hvordan jeg selv har afhjulpet og forebygget en del problemer i led og muskler.
Og husk så, at det her er mine tjeklister, som de giver mening i min situation. Jeg prøver bare at sikre mig, at jeg kommer igennem alt det væsentlige. Sæt endelig flere eller andre ting på, hvis det giver bedre mening for dig.
Fødder
Har du nogensinde ondt i fødderne? Og har du en tendens til at ignorere det? Sæt dig lige ned og vrik med tæerne. Krum tæerne sammen. Ret dem ud igen og prøv, om du kan sprede tæerne.
Vi er så vant til, at vores fødder bare er der og gør deres arbejde, at vi godt kan have en tendens til at ignorere dem, hvis de brokker sig lidt. Der er jo ikke så meget at gøre. Smerter eller ej, så skal vi altså fra A til B. Og måske tager vi bare bilen lidt mere end strengt nødvendigt.
Men helt ærligt, så er det fjollet at ignorere det fundament, vi står på – specielt når det er relativt let at gøre noget ved problemerne.
Så bid mærke i følgende:
- Har du direkte smerter i fødderne?
- Eller er du altid en smule øm i fødderne?
- Krydser dine tæer ind over hinanden? og…
- Har du svært ved at sprede tæerne?
- Snurrer det i fødderne?
- Er de altid kolde?
- Er de hævede?
- Andet ubehag?
Noter det hele ned, så du ikke “glemmer” det igen.
Tilbage til Oversigt
Ankler
Der er rigtigt mange, der kommer til skade med anklerne, ikke mindst på grund af sport. Men med alderen viser det sig også under knap så ekstreme omstændigheder at være et svagt punkt for de fleste.
Et forkert trin på trappen, en kantsten eller en gren, der ruller under skoen på en skovsti. Så lidt skal der til for at ende med at humpe rundt en måneds tid, medmindre du forebygger og sørger for at holde dine ankler vedlige – og stærke.
Ankelleddet er et led med stor bevægelighed, så…
- Har du fuld bevægelighed i leddet?
- Op og ned?
- Fra side til side?
- Hele vejen rundt?
- Gør leddet ondt, når du lægger vægt på det?
- Er det hævet?
- Er det altid lidt ømt?
Noter det hele ned, så du ikke “glemmer” det igen.
Tilbage til Oversigt
Knæ
Av! Vi har vist allesammen prøvet at få et knæk i knæet på et tidspunkt. Og helt ærligt, det er virkelig ikke noget, man opsøger frivilligt. Men med årene og almindeligt slid bliver knæet bare mere og mere sårbart. Så det er en rigtig god ide at passe godt på det.
Knæet er som et hængsel kun beregnet til at bevæge sig i et plan, nemlig frem og tilbage. Desværre bliver det nemt belastet forkert, når vi snubler eller bare foretager en hurtig drejning og dermed kommer til at give knæet et vrid, som det ikke er bygget til.
- Har du smerter i knæet?
- Også når du ikke belaster det?
- Giver det nogle gange et smæld i knæet?
- Er der ømme steder, når du trykker rundt om knæet?
- Kan du skubbe rundt med knæskallen, når du sidder med benene strakt ud foran dig?
Noter det hele ned, så du ikke “glemmer” det igen.
Tilbage til Oversigt
Hofter
Har du også bemærket, at nogle mennesker, specielt gamle mennesker, nærmest vrikker og vralter afsted? Gør du det selv? Det kan være knæene. Men det er tit også hofterne, der er blevet slidte eller stive.
Hofteleddet er ellers grundlæggende meget bevægeligt i de fleste retninger. Bare se på små børn, hvordan de kan sidde på gulvet i alle mulige mærkelige stillinger. Forsvinder den bevægelighed med alderen? Ja, men kun fordi vi ikke vedligeholder den.
- Har du decideret smerter i hofterne?
- Også når du slapper af?
- Kan du vrikke med hofterne? Ja, også dig, mand!
- Er der mere bevægelighed til den ene side end den anden?
- Gør det ondt, hvis du lægger vægten over på et af benene?
Noter det hele ned, så du ikke “glemmer” det igen.
Tilbage til Oversigt
Ryg
Når folk klager over ondt i ryggen – hvad virkeligt mange mennesker gør – så er det som regel den nedre del af ryggen, de hentyder til. Og årsagerne er mange, fra tunge løft til dårlige siddestillinger eller timers stående arbejde.
Ryggen er en kompleks størrelse med mange led og mange steder, det kan gå galt. Den skal helst kunne bevæge sig smertefrit i de fleste retninger. Men alene tyngdekraften gør sit til at svække den ved ubønhørligt at presse den sammen, hver gang vi ikke ligger ned eller hænger i armene (et lille diskret tip til at rette den ud).
- Har du decideret smerter i ryggen?
- Også når du slapper af?
- Kan du nå gulvet med fingrene og strakte ben?
- Kan du bøje dig sidelæns til begge sider – og lige langt?
- Kan du dreje overkroppen til begge sider – og lige langt?
- Kan du vippe hoften fremad?
Noter det hele ned, så du ikke “glemmer” det igen.
Tilbage til Oversigt
Skuldre og nakke
Bilkørsel, skærmarbejde, foroverbøjet arbejde i det hele taget, mobiltelefon og iPad underholdning. Der er rigeligt, som belaster vores nakke og skuldre, og som regel gør vi ikke nok ved det. Det er ikke nok lige at tage sig til skulderen og rotere den lidt, når den gør ondt. Indsatsen skal lægges, før det gør ondt.
Bare tag en lille ting som at kunne kigge sig over skulderen, når man kører bil. Er det et problem? Ja, så er det da grund nok til at gøre noget ved det. Hvor mange uheld sker lige på grund af blinde vinkler? Og så er det da under alle omstændigheder rarest at være smertefri – bare min mening.
- Har du decideret smerter i skuldre eller nakke?
- Også når du slapper af?
- Er dine skuldre skæve, når du står afslappet foran et spejl?
- Har du en “pukkel” på nakken?
- Kan du slappe af i skuldre og nakke?
- Kan du rotere skuldrene frit og ens?
- Kan du bøje hovedet frit og symmetrisk i alle retninger?
- Kan du dreje hovedet frit og lige meget til begge sider?
Noter det hele ned, så du ikke “glemmer” det igen.
Tilbage til Oversigt
Albuer og underarme
Har du prøvet at have tennisalbue? Virkelig en træls tilstand og møg svær at komme af med igen. Men let at få og af overraskende årsager. Det er let at forstå belastningen fra netop tennis, men du kan også få den af så meget andet, vægttræning og såmænd også computerarbejde.
Det, der overraskede mig mest, da jeg led af tennisalbue og smerter langt ned i underarmen, var oplysningen om, at problemet slet ikke lå i albuen – den var bare symptomet. Problemet startede oppe i skuldrene og uden at fixe dem, kunne jeg godt glemme alt om at blive smertefri i albuer og underarme.
Selvfølgelig kan problemet ligge direkte og udelukkende i leddet, men det er værd at tænke over, om årsagen skal findes andetsteds, hvis du bare ikke kan få den albue fixet.
- Har du decideret smerter i albuen eller musklerne under den?
- Også når du slapper af?
- Får du ondt, når du griber om noget?
- .. eller laver bicepstræning med vægte?
- Kan du dreje underarmen frit?
- Klikker leddet?
Noter det hele ned, så du ikke “glemmer” det igen.
Tilbage til Oversigt
Hænder
Og endelig… hænder og fingre. De griber store og tunge ting. De manipulerer små ting, hamrer i tastatur, fryser og sveder og dyppes i sæbevand og det, der er værre. Vi er ofte ikke særligt gode til at passe på vores bedste venner.
Og ofte ender de med at være tørre og sprukne, hævede, stive og gigtplagede. Men igen… hvis du identificerer problemerne, så er der mange af dem, som der kan gøres noget ved. Og det behøver ikke at involvere medicin.
- Har du decideret smerter i hænder og fingre?
- Også når du slapper af?
- Gør det ondt, når du griber om noget?
- Har du svært ved at strække fingrene ud?
- … eller knytte hånden?
Noter det hele ned, så du ikke “glemmer” det igen.
Tilbage til Oversigt
Hov, slut på tjeklisten. Hvad så?
Vi er endnu ikke nået dertil, at vi kan bede en DocGPT om lige at fikse os. Så det betyder, at det nu er tid til at gøre en indsats. Husk, at hele fundamentet for det, du finder herinde på min side, er at vi ikke bare går til doktoren og får noget smertestillende, men at vi søger ind til roden af de problemer, vi støder på og gør noget ved dem.
Rigtigt mange daglidags skavanker skyldes manglende vedligeholdelse. Men den gode nyhed er, at vedligeholdelse er en af de ting, vi kan gøre noget ved.
Et eksempel… for en del år siden troede jeg alvorligt, at jeg var ved at få gigt i hænderne. Leddene begyndte at blive stive, og jeg var specielt øm omkring tommelfingrene. Så faldt jeg over en artikel med 10 forskellige strækøvelser for hænder og fingre – jeg havde på det tidspunkt slet ikke overvejet, at man kunne gøre så meget forskelligt – og efter bare en uge med daglige stræk var jeg symptomfri. Det var i den grad en wow-oplevelse.
Til gengæld… hvis du støder på alvorlige problemer i din gennemgang af mekanikken, så er det en god ide at konsultere en læge, en fysioterapeut eller en anden sundhedsfaglig, der kan give et kvalificeret bud på, hvad der egentlig er galt. Eventuelt få taget nogle blodprøver eller et røntgenbillede, hvis et led virkeligt skaber sig. Vær ikke bange for at være lidt insisterende. Det er kun resten af din fremtid, der er på spil.
Tilbage til SUNDHED
Tilbage til TRÆNING
Kommentarer, spørgsmål eller relevant viden, du gerne vil dele?
Lad os få en snak på BulletproofGranddads facebookside.