Kosttilskud

En tallerkenfuld kosttilskud

Kosttilskud – Originalfoto: Natali Hordiiuk på Unsplash

LÆGEMIDDELSTYRELSENS DEFINITION PÅ KOSTTILSKUD
Kosttilskud er produkter, der supplerer den normale kost med næringsstoffer, fx almindelige vitamin- og mineralpræparater. Det kan også være fx olier med højt indhold af essentielle fedtsyrer.

Kosttilskud kan desuden også være produkter, der har en anden fysiologisk virkning, fx midler der virker slankende eller hæmmer almindelig snorken. Det kan også være produkter, der forbedrer hud, hår og negle, eller produkter der giver bedre hukommelse, eller som styrker immunsystemet eller modvirker træthed. Men kosttilskud er ikke produkter, der sælges med henblik på at helbrede sygdomme, da sådanne produkter er lægemidler.

Kosttilskud skal overholde fødevarelovgivningen og herunder kosttilskudsbekendtgørelsen. Kosttilskud skal ikke godkendes før markedsføringen, men alle kosttilskud skal anmeldes til Fødevarestyrelsen med henblik på en registrering.

Indhold:

Begrebet kosttilskud er i grunden en sær størrelse. Ordet antyder, at du nok mangler noget, hvis du bare “nøjes” med at spise din normale mad – du har brug for et tilskud. Snup et skud tryllestøv og få det fantastisk.

Faktum er bare, at de fleste såkaldte kosttilskud er så godt som udokumenterede, når det kommer til at påvise nogen form for gavnlig virkning. Og de fleste af de dokumenterede gavnlige effekter opnår man ved at spise en normalt god og varieret kost – hvilket også er de danske myndigheders officielle anbefalinger.

Bemærk i den sammenhæng, at beskrivelserne af forskellige tilskuds påståede effekter er fyldt med formuleringer som “menes at…” og “har potentiale til…”. Der står meget sjældent “dokumenteret at…”.

Der er faktisk meget lidt belæg for, at du får noget særligt ud af kosttilskud, med mindre du faktisk lider af en konkret mangel. Det kunne for eksempel være vitamin D om vinteren, hvor det er svært at få sol nok på vores breddegrader. Eller tilskud af calcium for at modvirke knogleskørhed i overgangsalderen eller alderdommen.

Ellers må man blot konstatere, at tilskudsindustrien er en blomstrende forretning, der med stor succes har bevist, at det er muligt at sælge sand i Sahara.

Men da jeg ved, at kosttilskud har manges interesse, og da de konstant pushes af en hær af influencere – ikke mindst longevityguruer – på alle sociale medier, så synes jeg, at det giver mening at bruge lidt plads på dem i denne sammenhæng.

Derfor besluttede jeg, at lave et kosttilskudsleksikon med den mundrette titel KosttilskudsLEX, for at få et nogenlunde overblik over skidt og (helt bogstaveligt) kanel.

Banner: KosttilskudsLEX

Lad mig røbe så meget, at kun en lille håndfuld ser ud til at være pengene værd – og kun under de rette omstændigheder. Den lille håndfuld tager jeg under særligt kærlig og veldokumenteret behandling.

Til INDHOLD


Tjek selv

Hvis du gerne vil vide detaljeret, hvad et bestemt produkt indeholder, før du vælger, hvad du vil købe, så kan du søge oplysninger i Fødevarestyrelsens kosttilskudsregister over registrerede produkter på det danske marked.

Til INDHOLD


Et par sunde overvejelser

Men inden du bruger alt for meget krudt og penge på kosttilskud, vil jeg opfordre dig til at bruge lidt tid på at overveje et par ting. Overvejelser, der også ligger bag vurderingerne af kosttilskuddene i min oversigt:

Hvorfor vil jeg i virkeligheden tage kosttilskud?

Er det et reelt behov? Eller er det i virkeligheden allerdybest nede et ønske om at springe over, hvor gærdet er lavest. Et lille urealistisk håb om at finde den magiske pille, der gør at jeg skal arbejde knap så hårdt?

For er det som oftest ikke det, det hele handler om? At skære et hjørne og snyde uden at nogen rigtigt lægger mærke til det? Kan du eller jeg med god samvittighed fortælle os selv, at vi har gjort det hele rigtigt og ikke i virkeligheden godt kunne yde lidt mere, hvis vi blev presset?

For inderst inde så ved vi vist godt allesammen, at det er det arbejde, vi byder vores krop, der giver resultaterne, og at tilskud først har en mulighed for at gøre en forskel, når vi ikke længere er i stand til at presse os selv mere.

Hvad prøver jeg faktisk at opnå?

  • Mere energi?
  • Større muskler?
  • Generel sundhed?
  • Længere liv?

Jeg tror, at listen ovenfor meget godt summer op, hvad der får de fleste til at købe kosttilskud, bevidst eller ubevidst. Til gengæld har jeg ikke indtryk af, at ret mange virkeligt grundigt overvejer, hvad de rent faktisk prøver at opnå ved at smide penge efter kosttilskud. Det er mere resultatet af et gennemgående vagt ønske om “noget mere” genereret af et konstant pres af reklamer, velmente gode råd og alt for mange youtube videoer.

Så måske er det en overvejelse værd, før du bruger så meget som en krone mere på det næste kosttilskud at spørge dig selv, hvad lige netop det præcise produkt skal gøre for dig? Så er det meget nemmere at bedømme om det rent faktisk kan leve op til det.

For husk, at der måske er et par andre ting, som skal overvejes, før du tyr til et quick fix:

Mere energi

  • Får du sovet?
  • Er du stresset?
  • Spiser du ordentligt?
  • Har du det godt socialt?

Større muskler

  • Træner du optimalt?
  • Får du sovet?
  • Spiser du ordentligt?

Generel sundhed

  • Har du fået lavet et helbredstjek for nylig?
  • Får du sovet?
  • Er du stresset?
  • Spiser du ordentligt?

Længere liv

  • Har du fået lavet et helbredstjek for nylig?
  • Får du sovet?
  • Er du stresset?
  • Spiser du ordentligt?
  • Har du det godt socialt?

Mangler jeg noget i min kost?

Det her er en reel og relevant overvejelse. Specielt, hvis du er hoppet på en eller anden fancy diættrend eller helt reelt lider af en sygdom, der gør at du må undvære bestemte grupper af fødevarer. Cøliaki, overfølsomhed over for gluten, eller nikkelallergi der udelukker absurd mange fødevarer er virkeligt problematiske.

Men for de fleste, der spiser en normal dansk varieret kost, der er mangelsygdomme helt ærligt ikke et problem. Selv D-vitamin, som vi helt klart er i underskud med i vinterhalvåret, er sjældent så alvorlig en mangel, at vi udvikler symptomer. Men derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen alligevel et mindre tilskud i vinterhalvåret – bemærk: Et mindre tilskud – se anbefaling.

Så lad os se på, hvad der kan forårsage mangel:

  • Meget restriktive diæter, specielt…
  • Veganisme
  • Diverse allergier som cøliaki, nikkelallergi eller andre der udelukker visse fødevarer
  • Alder – En høj alder kan gøre det sværere at optage fx protein eller B-vitaminer
  • Manglende appetit – kan også vær aldersrelateret

Og sikkert også andet. Har du en ide om, at du måske mangler noget i din kost, så overvej at få lavet en test hos lægen, før du kaster dig ud i at hælde alt muligt i hovedet, bare fordi…

Hvilke argumenter har jeg hørt?

  1. Alle de professionelle bruger det
  2. Anders fra træning har gode erfaringer
  3. Det har en vigtig funktion i kroppen
  4. Det er naturligt
  5. Medicinalindustrien vil hellere sælge os medicin

1. Alle de professionelle bruger det

Godt så. Men vi var vist enige om at, vi ikke er professionelle. Pointen er, at der er kæmpestor forskel på at træne for helbreddets skyld og at træne for at overskride ens naturlige grænser. At overskride de grænser, som din fysik sætter, er absolut ikke sundt – og bliver det heller ikke med kosttilskud.

Professionelle slider sig selv ned og ved det godt. De er bare ligeglade, fordi de har andre kortsigtede mål som at vinde trofæer og penge.

Hvis du træner for helbreddets skyld, så er du nødt til at tænke i helt andre baner end at prøve at efterligne de professionelle.

Forøvrigt får de professionelle næsten altid penge for det, når de anbefaler noget. Jeg siger det bare.

2. Anders fra træning har gode erfaringer

Og hvad ved Anders så lige, når det kommer til stykket? Fra Youtube? Fra Bent? Eller løber han bare med den seneste trend?

Jeg er ikke ude på at disse hverken Anders eller Bent, men tænk over, at selvom folk siger, at de kan mærke en forskel, så behøver det ikke at betyde noget. Hvis du betaler tusind kroner for et glas piller, så er jeg sikker på, at du også kan mærke en forskel, uanset hvad der er i de piller. Sådan er vi nu engang indrettet.

Personlige erfaringer med medikamenter kan sjældent overføres en til en. Bare tænk på, hvor forskelligt vi reagerer på de samme fødevarer. Hvorfor skulle det være anderledes med kosttilskud?

3. Det har en vigtig funktion i kroppen

Ja, og?

Så er der nok også en god chance for, at kroppen har styr på det, hvis altså du spiser fornuftigt og varieret. Kroppen har trods alt nogle 100.000 års erfaring i at sortere det, den har brug for, ud af det, du spiser. Du, på den anden side, har set en Youtube video for nylig.

Tag nu for eksempel et kosttilskud som L-arginin. L-arginin er en aminosyre, som både dannes af kroppen selv og tilføres gennem en proteinrig kost – altså næppe billedet på en mangelsituation. Men du kan altså også tage den som et kosttilskud, hvor den særligt markedsføres som vigtig for muskelopbygning (proteinsyntese) og blodcirkulation. Og ja, det er jo vigtigt nok, men…

Der er to vigtige bivirkninger ved at tage L-arginin som tilskud.

  1. Der er mistanke om, at tager du det efter et hjerteanfald, øger du din risiko for at dø.
  2. Det øger risikoen for, at herpes, som du allerede har i kroppen, bryder ud.

Er det en risiko, der er værd at tage for en måske-effekt?

Når du både producerer det selv og sandsynligvis indtager rigeligt gennem kosten? Hvis du træner hårdt og vedvarende, spiser du sandsynligvis også en i forvejen proteinrig kost.

Så ja, det har en vigtig funktion i kroppen, men når du spiser dig til det gennem rigtig mad, så uddrager kroppen selv det, den har brug for. Hvorimod tilskud med L-arginin i rå mængder presser processer igennem i kroppen, som måske ikke er så hensigtsmæssige, som du tror.

Det er værd at tage et seriøst kig på, om du virkelig træner på grænsen af din ydeevne, og bare lige mangler det der lille ekstra for at slå en eller anden rekord, eller om du i virkeligheden bare skal træne bedre.

Og hvis du udelukkende træner for sundhedens skyld, er der nok slet ikke nogen grund til at gamble.

4. Det er naturligt

For det første… hvis det kommer i små glas eller flasker, så er det ikke naturligt. Det kan indeholde ting, som stammer fra naturen, men det har været i gennem en industriel proces, så det nu fremstår i en form, der er langt fra den oprindelige. Hvis du læser Hjerteforeningens artikel om Omega-3, så fremgår det, at: “Indtag af fisk og marine omega-3 fedtsyrer gennem kosten er i en lang række undersøgelser vist at være forbundet med en lavere risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme.” Den samme effekt kan ikke påvises ved indtag af kosttilskud med fiskeolie.

Det betyder faktisk noget, hvordan vi får tingene ind i kroppen.

For det andet så er slangegift og bjørneklo også naturlige, men derfor anser vi dem jo ikke ligefrem for sunde.

“Naturligt” er ikke et argument.

5. Medicinalindustrien vil hellere sælge os medicin

Det er et argument, som rigtigt ofte dukker op, når den “alternative verden” skal forklare, hvorfor et såkaldt kosttilskud ikke rigtigt anerkendes af den etablerede videnskab. Det er det “medicinalvidenskabelige kompleks”, der undertrykker sandheden for at pushe dyr medicin.

Og det lyder da også besnærende. Men logikken er desværre fejlbehæftet.

For det første, hvis medicinalindustrien kunne tage det samme kosttilskud, bevise at det havde en effekt og tjene penge på det… tro mig, så havde de gjort det. Der er ingen tvivl om, at industrien holder et vågent øje med alt, hvad der rør sig i “den alternative verden” for det tilfælde, at der skulle dukke noget op, de har overset.

Og for det andet, så tager rigtigt mange moderne lægemidler, stadig udgangspunkt i naturlige substanser, som i første omgang er udtrukket af planter og dyr fra hele verden. Selvom de kan være fuldstændigt syntetiske, så er udgangspunktet meget ofte et biologisk aktivstof, som man er lykkedes med at syntetisere industrielt.

Det vigtige her er, at uanset om man kan lide medicinalindustrien eller ej, så er den – specielt her i EU – en af de mest kontrollerede industrier overhovedet med tårnhøje standarder for videnskabelig evidens og sikkerhed.

Kosttilskud derimod skal bare leve op til et par nemme krav for at gå under radaren: De skal ikke åbenlyst påstå, at de kan kurere noget som helst, og de skal helst heller ikke forgifte folk.

Til INDHOLD


Er du syg?

Allerførst… Hvis du lider af en kronisk sygdom og overvejer at tage et eller flere kosttilskud for at afhjælpe symptomer, styrke dit immunforsvar eller bekæmpe sygdommen, så tag lige en grundig snak med din læge.

Tænk lidt over det her: Hvis tilskuddet rent faktisk har en effekt, så virker det jo som medicin, og der er derfor en stor risiko for, at det kan have en uheldig indvirkning på den øvrige medicin, du tager.

Når det er sagt, så kan det jo også være gavnligt.

Personligt synes jeg, at det giver god mening at tjekke de kendte og troværdige institutioner, som beskæftiger sig professionelt med kroniske sygdomme. Der vil du med fordel kunne søge information om, hvilke kosttilskud fagkundskaben mener kan have indflydelse – god som negativ – på netop din sygdom.

Links til viden om kosttilskud hos foreningerne
Gigtforeningen: Bivirkninger og andre risici ved naturprodukter
Hjerteforeningen: Oversigt over naturlægemidler
Kræftens Bekæmpelse: Naturlægemidler og kosttilskud
Scleroseforeningen: Naturmedicin og kosttilskud
Links til offentlige myndigheder
Fødevarestyrelsen
Lægemiddelstyrelsen: Fødevarestyrelsens kosttilskudsregister

Til INDHOLD

KosttilskudsLEX

Sådan undersøger jeg tingene


Kommentarer, spørgsmål eller relevant viden, du gerne vil dele?
Lad os få en snak på BulletproofGranddads facebookside.