Alle har ret til at have deres mening, men til gengæld har vi også alle sammen ret til ikke at gide høre den. Men her på min egen hjemmeside forbeholder jeg mig ret til at mene noget med mellemrum. Til gengæld er du i din gode ret til ikke at læse det.

Jeg vil dog gå så langt som at mene, at det er min pligt at mene noget på nuværende tidspunkt i tilværelsen. Hvad skal al den erfaring, alle de fejltagelser og skrammer ellers gøre godt for?

Med lidt held er jeg blevet så meget klogere af mine utallige blå mærker og gentagne mentale havarier, at jeg kan mene noget klogt nok til, at andre kan læse det og finde på nye spændende måder at kikse på i stedet for bare at gøre det samme.

Sådan kan vi måske alle sammen blive lidt klogere.

Jeg vil rigtigt gerne have dine kommentarer til det, jeg skriver her på meningssiden.
Lad os få en snak på BulletproofGranddads facebookside.

Nyeste indlæg:

Pas på fejlslutninger

Når man læser alle Jantelovens 10 bud, så er det noget af kæberasler til selvbevidstheden. Det er nu nok de færreste, der kender til alle ti paragraffer. Når nogen refererer til Janteloven, er det som oftest bare en henvisning til den ene paragraf, som alle kender:
“Du skal ikke tro, at du er noget.”

Og når Janteloven bliver bragt i spil, så handler det altid om, at nogen ikke føler sig anerkendt efter fortjeneste.

Og lige præcis det vil jeg gerne knytte et par kommentarer til.

Pas på fejlslutninger

Når man læser om ny forskning og banebrydende og sensationelle nye opdagelser, så er det en god ide at tage sig i agt for en række typiske og ofte forekommende fejlslutninger. De kan både være resultatet af kynisk manipulation og sensationslysten overskriftjagt – click bait – men også bare lige så fejlagtig læsning af tilsyneladende logiske sammenhænge.

Den onde fødevareindustri

Der er lavet utallige dokumentarer om den onde fødevareindustri. Om de forfærdelige forhold vores fødevarer bliver produceret under. Om dyrplageri. Om unødvendige kemikalier i maden. Om intensivt landbrug, der udpiner jorden. Og ikke mindst om forurening og klimapåvirkning.

Men… Det er IKKE der, jeg vil hen.

Det var en anden tid…

For år tilbage, helt tilbage i firserne, en tidlig formiddag gik en ung kvinde forbi på den anden side af Gothersgade. En kvinde af den type, som mænd vender sig efter. Så selvfølgelig vendte jeg også hovedet og kastede et blik. 

Men så var der noget andet, der fangede mig. Manden der netop trådte ud af bodegaen, idet hun passerede forbi. Midaldrende med tilbagestrøget vandkæmmet hår, nogenlunde velholdt men lidt slidt i kanterne og med en antydning af den der “sidste udkald” desperation. Han kastede ikke et blik. Han vendte sig om, stak hænderne i lommen og stirrede op og ned af hende, længe. Alt for længe. 

Jeg kan huske, at jeg havde en klar følelse af: “Don’t be that guy!”