Når man læser om ny forskning og banebrydende og sensationelle nye opdagelser, så er det en god ide at tage sig i agt for en række typiske og ofte forekommende fejlslutninger. De kan både være resultatet af kynisk manipulation og sensationslysten overskriftjagt – click bait – men også bare lige så fejlagtig læsning af tilsyneladende logiske sammenhænge.
In vitro – Det virker i reagensglasset
Rigtigt mange “sensationelle” nye opdagelser er i virkeligheden bare et resultat af rene reagensglasforsøg, altså forsøg som ikke er udført på levende organismer, men udelukkende i kolber, reagensglas og petriskåle.
Det er ikke sagt for at disse de forskere, der udfører forsøgene. In vitro forsøg er helt nødvendige for at undersøge grundlæggende mekanismer og lægge fundamentet til forsøg, der senere skal udføres på levende organismer.
Problemet opstår, når youtubere, influencere og medier udråber den slags forsøg til sensationelle gennembrud indenfor sundhed og longevity. Der er langt fra en petriskål til et produkt, der har en gavnlig effekt på mennesker.
Det virker for mig
Det er på en måde betryggende, når en man kender, anbefaler et bestemt produkt. “Det virker for mig, så du skal helt sikkert prøve det.” Og det er der heller ikke noget galt i. Frem for a købe et helt ukendt produkt, så kan jeg jo lige så godt starte med at købe det, som Cris nu har gode erfaringer med.
Det bliver først og fremmest problematisk, når udsagnet kommer fra medie- og internetpersonligheder – influencere. For når de anbefaler noget, så er der så meget, som du ikke ved noget om.
Jeg kender Cris. Jeg har så nogenlunde en ide om hans livsstil og dømmekraft, og hvor han får sine informationer fra. Derfor tør jeg godt følge hans råd om proteinpulver – også selvom jeg aldrig ville følge hans aktieanalyser.
Men når kendisser som Gwyneth Paltrow og Cristiano Ronaldo står frem og anbefaler et produkt, så kan jeg simpelthen ikke bruge det til noget som helst. For det første er der stor sandsynlighed for, at de overhovedet ikke bruger produktet, uanset hvad de så siger. De får nok også penge for at sige, hvad de siger. Ja, de ejer måske ligefrem selv firmaet bag produktet.
Og så er der jo lige det, at…
.. uanset hvor godt noget virker for mig, så siger det jo ikke noget om, hvilken virkning det har på dig.
Men mit gæt er, at du nok har det bedst uden min hjertemedicin, selvom jeg personligt er vældig glad for den.
Store studier er bedre end mindre studier
Problemet med forskning i sundhed og ernæring er, at det er begrænset, hvad man kan lave af forsøg med mennesker. Det er ret svært at holde en større gruppe mennesker på en stram diæt over længere tid. Og det vil også være uetisk at holde mennesker på en decideret usund diæt over en længere periode.
Det var blandt andet derfor amerikanerne efter den anden verdenskrig med så stor ildhu indsamlede forskere fra nazi Tyskland og det kejserlige Japan og gav dem nye identiteter og immunitet. De havde netop gennemført utallige ekstremt umenneskelige forsøg på mennesker uden etiske begrænsninger.
Men efter det var det svært. Så når det kommer til generel sundhed og ernæring, så er forskerne i dag som oftest henvist til offentligt tilgængelige sundhedsdata og spørgeskemaundersøgelser, hvor de igennem en længere periode beder folk om at gøre rede for deres vaner, livsstil og kost.
Og problemet med den slags studier er, at folk sjældent svarer sandfærdigt eller nøjagtigt. Ikke nødvendigvis af ond vilje, men fordi de simpelthen ikke har ordentligt styr på, hvad de svarer, og at man har en naturlig tendens til at svare…
- så det sætter en i et bedre lys og
- efter hvad man tror er det rigtige svar.
Og så husker de fleste ganske simpelt dårligere, end de selv tror.
Så mindre og korterevarende studier, hvor man faktisk kan kontrollere miljø og diæt giver ofte mere korrekte svar på konkrete spørgsmål, men siger selvfølgelig ikke noget om langvarige effekter.
Anbefalet daglig dosis
Du ved det sikkert allerede, men bare for at undgå misforståelser…
Anbefalet daglig dosis omfatter også det, du allerede får gennem kosten. Det er altså ikke en anbefaling til, hvor meget du skal spise som kosttilskud.
Tag for eksempel magnesium. Den anbefalede daglige dosis er 350 mg for mænd og 300 mg for kvinder. Men en normal dansk kost giver dig som regel mere end det. Så derfor er et kosttilskud med magnesium kun relevant, hvis du er på en særligt restriktiv diæt eller lider af en sygdom, som gør det svært at optage nok magnesium gennem kosten.
Hvis lidt er godt, så er meget bedre
Der er nærmest opstået en hel kult omkring C-vitamin og dets velsignelser. Og kultens profeter prædiker, at man nærmest ikke kan tage for meget. Ja, ekstremt høje doser af C-vitamin kan ligefrem kurere kræft og alskens andre fortrædeligheder. Hvis lidt er godt, så må meget jo være bedre.
Problemet er bare, at der ikke rigtigt er forskningsmæssigt belæg for det.
Hvis vi går tilbage til “anbefalet daglig dosis”, så vil vi i reglen gøre os selv en tjeneste ved at holde os omkring det. Det mål er videnskabens for tiden bedste bud på, hvad der fungerer optimalt for os. I bedste fald gør det ingen forskel at indtage større doser, bortset fra tomme lommer. I mange tilfælde sætter uheldige bivirkninger ind, og i værste tilfælde kan man blive syg og dø.
Alle BulletproofGranddad mener, at…
Kommentarer, spørgsmål eller relevant viden, du gerne vil dele?
Lad os få en snak på BulletproofGranddads facebookside.