Der er intet så svalt…

Der er intet så svalt

Der er intet så svalt

som skyggen af et bøgetræ

i udkanten af en skov

på randen af solflimrende marker.

Og der er intet svalt

for en brændede teenagekrop

som at ligge på en bøgegren

med næsen i vejret

og betragte en mejse

der ubekymret hopper omkring

og passer sit.

Og når tiden står stille

at kravle op

op over kronen

til toppen af verden

hvor horisonten

for enden af landskabet

drager…


Kommentarer, spørgsmål eller relevant viden, du gerne vil dele?
Lad os få en snak på BulletproofGranddads facebookside.

Ét svar til “Der er intet så svalt…”

  1. […] som teenager, efter vi var flyttet til et andet landskab, smed jeg tasken og gik i skoven. Blundede på en gren i skovbrynet eller gik og tænkte og drømte. Igen, der var ikke mange naboer på […]