Der er intet så svalende…

Der er intet så svalende...

Der er intet så svalende

som skyggen af et bøgetræ

i kanten af en skov

med udsigt over solflimrende marker.

Og der er intet så beroligende

som at lægge min brændede teenagekrop

på en bøgegren

med næsen i vejret

og betragte en mejse

der ubekymret hopper rundt

og passer sit.

Og når tiden står stille

at kravle op

på toppen af verden

hvor kronen slutter

og viser mig horisonten

for enden af landskabet

for enden af tiden.