Uddrag af forside til tegneseriealbummet Menneskefiskeren, 1982, tegnet af Peter Madsen.

Der er tidspunkter i ens liv, ofte i ungdommen, hvor tingene bare kommer helt ud af kontrol. Det her var en af de dage.

Albummet

Jeg tror nok, at det var i forbindelse med udgivelsen af vores første tegneseriealbum “Menneskefiskeren”. Vi var samlet hos Jørgen for at deltage i den “underholdende” aktivitet at samle 1.000 eksemplarer hjemmelavet tegneseriealbum ved håndkraft.

Det foregik sådan, at man gik rundt om spisebordet, hvor alle siderne lå pænt stakket. Så samlede man samtlige sider til et album i hånden, bankede dem forsigtigt sammen og gik over til limbinderen, hvor Jørgen så møjsommeligt limede dem sammen til et rigtigt album.

Og ja, det var lige akkurat så spændende, som det lyder.

Grisen

Jesper havde tilsyneladende regnet ud, at vi godt kunne trænge til lidt opmuntring undervejs. Så han havde medbragt “Grisen”.

Grisen var en beholder, som indeholdt noget, Jesper hårdnakket påstod var hjemmebrygget øl. Ikke helt færdigt, men stadig godt – ifølge Jesper.

Faktum var, at alle undtagen Jesper og Tage syntes, det smagte af rævepis og terpentin. Så de to herrer fik det hele for sig selv.

Og som aftenen gik, og stakkene blev mindre, svandt også indholdet af Grisen fulgt af en stadigt stigende munterhed hos de to ølentusiaster. Og da vi endelig var færdige, som i helt færdige og helt trætte, var de to i overordentligt for ikke at sige overstadigt godt humør.

Jeg hang slattent i en lænestol og snakkede stilfærdigt med Ole og Anne-Cathrine, da det gik op for os, at stuen var tom, og at Jørgen stod og bankede energisk på døren ud til køkkenet og forlangte, at den blev åbnet straks. Det var lidt sært, da den dør aldrig var lukket.

Rugbrødet i køkkenvasken

Det viste sig så, at Tage og Jesper havde forskanset sig i køkkenet og blokeret døren. Vi var dog ikke i tvivl om, at de var derude, da vi gennem døren kunne høre højlydt fnisen, skramlen og larmen.

Vi forsøgte på skift forgæves at råbe dem op gennem døren, men fik ingen reaktion. Og da larmen tog til, blev Jørgen efterhånden så desperat, at han forsøgte at sparke døren op.

Det lykkedes efter et par forsøg, og vi trængte ind i køkkenet til det rene kaos. Ting var smadret, en køkkenlåge hang sørgeligt i et hængsel. Der var smurt makrelsalat på vinduet, og i køkkenvasken fandt vi et halvt rugbrøg, som bar præg af, at nogen havde forsøgt at få det ned igennem afløbet.

Døren til bagtrappen var åben, og de to misdædere var smuttet. Vi fik dog hurtigt øje på dem nede i baggården, hvor de stod fuldstændig knækket sammen af hysterisk latter, inden de vaklende flygtede ud i byen.

Vi ryddede op, så godt vi kunne og gik hver til sit. Jørgen var på det tidspunkt ikke videre selskabeligt anlagt.

Sidenhen fik Jørgen og Jesper vist nok klinket skårene, men jeg behøver vist ikke nævne, at ingen rørte Jespers hjemmebryg efter den aften.

Balder & Brages tegneserieantologi “Menneskefiskeren” fra 1982. Forside af Peter Madsen – den Peter Madsen.